Målgruppe

Her kan du læse om, hvem målgruppen for Hjerneskaderådgivningen er.

Målgruppen er personer, bosat på Fyn - i Kerteminde, Langelands, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg eller Ærø kommune - som efter 2-årsalderen akut har pådraget sig en varig, ikke fremadskridende hjerneskade.

En mere præcis definition af gruppen er personer, der har fået følgende diagnoser:

  • Blodprop i hjernen
  • Hjerneblødning
  • Traumatiske hjerneskader
  • Hjerneskader efter infektion, iltmangel og hjernesvulster

Sidstnævnte patientgruppe skal være radikalt opereret, i stabil medicinsk gænge og med afsluttet kemo- og/eller strålebehandling.